Vellykket stævne for Hammel GF
Det blev til en hel serie sejre og flotte placeringer til arrangørklubben Hammel GF, da klubben for nylig arrangerede badmintonstævne for U15 og U17/19 rækkerne i Hammel Idrætscenter. Knapt 80 spillere stillede til start.
I U15 C-rækken vandt Mads Duelund drengesingle, mens der var en 3. plads til Simon Møller Andersen og Thomas Damsgård Linnebjerg. De to vandt sammen drengedouble. Med sejren rykker Mads Duelund op i U15 B-rækken.
I samme række vandt Sofie Andrea Toft pigesingle. I U15 D-rækken blev det til en 3. plads til Nikolaj Grønne.
I U17/19 A-rækken vandt talentfulde Nikolaj Søndberg herresingle. I B-rækken i samme alderklasse fik Marcus Thorndal to 2. pladser i henholdsvis herresingle og herredouble sammen med Marcus Thomsen, som også fik en 3. plads i herresingle.
Endelig vandt Martin Pallesen herresingle i C-rækken foran klubkammerat Sonni Skriver. De to vandt samtidig herredouble i samme række. jbe