Fortsæt til indhold

’Jeg kan ikke huske noget’

En 28-årig mand kræver frifindelse for et drab og fire drabsforsøg i Fredensborg sidste år

Samfund
Af Peter Mailand

Hverken offer eller gerningsmand kunne huske noget, fra kunne huske noget fra dagen den 30. juni sidste år, hvor den dengang 27-årige tømmerlærling gik amok med en lægtehammer og overfaldt tre kolleger og to tilfældige bilister, hvis biler han ifølge anklageskriftet røvede for at flygte.
Angreben på kollegerne var voldsomme, at en 55-årig mand to måneder senere døde af sine kvæstelser, mens en anden kollega mistede sit højre øje.
Sidstnævnte har siden været sygemeldt, forklarede han, da han onsdag vidnede i Retten i Helsingør.
Efter overfaldene flygtede den tiltalte fra stedet og kort efter angreb han igen med lægtehammeren. Denne gang gik det ud over en mand på Mågevej i Fredensborg. Manden blev slået med lægte hammeren, hvorefter han røvede hans bil og kørte mod Slangerup. Her overfaldt han en kvinde med lægtehammeren og røvede hendes bil.
Kort efter blev han set af en politipatrulje, der satte efter den 27-årige, der kørte galt i Slangerup.
Men selv om anklageren onsdag gennemgik de i alt 13 anklagepunkter, punkt for punkt, så hjalp det ikke på hukommelsen.
“Jeg kan intet huske,” sagde den tiltalte i retten i Helsingør.

’Humør svingede meget’

Det var ellers voldsomme hændelser, der udspillede i Fredensborg den 30. juni sidste år.
Her var tømmerlærlingen i gang med afslutningen på sin uddannelse som tømer og manglede bare tre måneder før han var udlært.
Men årsagen til, at lærlingen kl. 14.45 om eftermiddagen gik amok med en lægtehammer og overfaldt tre af sine kolleger forblev uklart.
Den tiltalte forklarede i retten, at han ikke kunne huske, hvad der foregik i dagene op til den 30. juni, eller på selve dagen.
Det første han husker, var da han vågnede på Rigshospitalet, at han havde 'klippet hæk og beskåret blomster' hjemme hos hans farmor, hvor han bor.
Tiltale forklarede i retten, at han kom godt ud af det med selvom han da 'havde taget nogle ture' med dem.
I retten kunne anklageren vise den hammer, der var blevet anvendt den 30. juni, og hun fortalte, at den vejede 2,283 kilo.
Da anklageren spurgte om tiltalte kunne genkende hammeren, afviste han, men sagde samtidig, at han ikke vidste, hvor hans hammer er idag.
Tømmerlærlingen beskrev desuden sig selv som en 'festglad' person, der både har røget hash, taget amfetamin og LSD.
Han fortalte desuden, at han tidligere har haft et misbrug som han var indlagt for i tre måneder tilbage i 2015.
Et af ofrene, forklarede i retten, at den unge lærlings humør kunne svinge så meget, at andre kolleger blev utrygge ved ham.
Han forklarede også, at den unge mand ofte forlod byggepladsen i frokostpausen, hvilket de andre undrede sig over.
Retssagen fortsætter frem til 10. oktober, hvor der forventes dom i sagen.