Motion er det nye banko

28 ældre er mødt op, og fælles for dem er, at de har fodtøjet i orden. Mændenes sko skinner nypudset, imens man kan høre klak fra kvindernes små hæle. De sikrer, at det elegante danselook bevares, på trods af at mange er iført cowboybukser og striktrøjer.
Det er onsdag, klokken er ti, og der er seniordans i Lokalcenter Tranbjerg.
Der er sket en markant stigning i antallet af ældre over 60 år, der dyrker motion. På ti år er antallet af medlemmer over 60 år hos Danmarks Idrætsforbund steget med 125 procent til 65.568. Hovedorganisationen for danske idræts- og gymnastikforeninger, DGI, oplever også stigende medlemstal for aldersgruppen.
Henny Nielsen på 84 år er en af de aktive ældre i statistikken. Tre gange om ugen danser hun seniordans i to timer ad gangen, og selvom hun er blandt de ældste på holdet, har hun ingen intentioner om at stoppe foreløbigt. Dansen varer ved, til kroppen ikke kan længere. Lige nu er det kun venstre knæ, der bøvler lidt.
“Det her giver jo livskvalitet. At nyde den gode musik og dans med andre,” siger hun højt for at overdøve den ivrige snak og høje latter, der indtager rummet, når underviseren tier.
Fem par skal nu danse sammen, og det er svært at koordinere. Efter tre øverunder tændes der for folkemusik med tempo på, og efter få forsøg, krydser de dansende hurtigt og yndefuldt forbi hinanden.
Med ét tumler en kvadrille kvinder sammen, hvilket udløser spontane, høje grin fra de involverede. Sådan er det altid til seniordans.
“Går det godt, er vi glade. Går det galt, så griner vi,” fortæller Max Gønget, der har danset i Tranbjerg Lokalcenter hver onsdag det seneste år.

Livet skal leves, helt til det slutter

Regelmæssig træning har mange gavnlige effekter.
Risikoen for demens, diabetes og hjertekarsygdomme nedsættes, mens faldskader og ensomhed forebygges.
Man oplever en følelse af velvære, og så gør motion os kognitivt stærkere, så vi bliver bedre til at løse problemer og bruge hukommelsen.
Morten Høgh, specialist i idrætsfysioterapi, er glad for udviklingen.
“Vi snakker om en tredje alder, hvor man skal ud og rejse, og derfor er folk mere interesserede i at investere i deres liv, på trods af at alderen er høj. Det bliver normalt, at vi træner, ligesom det var normalt at gå til banko før i tiden. Fitnesscentret bliver det nye forsamlingshus,” fortæller han.
Sundheds- og idrætskonsulent ved Ældre Sagen Karin Schultz er enig.
Hun mener, at det ønsket om at kunne klare sig selv bedre i hverdagen og det sociale fællesskab, der gør, at der motioneres mere, på trods af at dåbsattesten er fra før Anden Verdenskrig.

Det sociale sikrer, at man kommer igen

Holdets danseundervisere, Dagmar og Anker Thomsen, har danset i 17 år.
Ifølge dem er den vigtigste fordel ved dansen, at i de to timer hver uge, er der ingen bekymringer - kun dans.
“Det kan godt være, at folk kommer herind med ondt i knæene, men de glemmer det undervejs. De hygger sig og er her primært for det sociale,” fortæller Dagmar Thomsen.
Max Gønget holder meget af at deltage i Seniordans, og selvom han har rundet de 80 år, føler han sig ikke gammel. Langt fra.
Han bliver gladere og føler, at han med dans kan bevare sin kondition.
“Det er en rigtig god måde at lære hinanden at kende på, og vi har det godt, når vi går herfra. Det er ligesom, når man har været ude at gå en god tur i forårssolen,” fortæller han over kaffen i pausen.
Efter kaffepausen slentrer Cecilia tilbage mod lokalet, imens hun nynner Gustav Wincklers 'Gem et lille smil til det bli'r gråvejr', som de netop har sunget.
Hun stopper op og vender sig for at kigge efter Max, som hun har mødt i en sen alder.
Hånd i hånd går de tilbage til forsamlingslokalet for at danse og grine i en lille time endnu.

Det her giver jo livskvalitet. At nyde den gode musik og dans med andre...
Henny Nielsen, 84-årig danser

Det kan godt være, at folk kommer herind med ondt i knæene, men de glemmer det undervejs...
Dagmar Thomas, danseunderviser