Fortsæt til indhold

Renere vand, tak

Samfund
Af Mira Issa Bloch, Byrådskandidat Alternativet

Alternativet Skanderborg har store mål for en mere grøn og bæredygtig kommune på alle planer. Kun de bedste betingelser er godt nok for vores kommunale åer og søer.

Da jeg pga. fodbold har haft en forstuvet fod sommeren over, og jeg ellers plejer at løbe, har jeg været nødt til at cykle i stedet. Jeg har fundet nogle favorit ruter. Den ene forbi Vædebro. Den anden omkring Stilling og ned forbi Vestermølle.

Da jeg er en vandhund, har mine cykelture indeholdt en pause, hvor jeg har badet i henholdsvis Mossø, Skanderborg og Stilling Sø. Jeg er dog blevet nødt til at springe over flere gange, fordi vandkanten og vandet simpelthen har været for ulækkert og beskidt.

Det synes jeg er øv for mig, fiskene og vandplanterne, men også for Skanderborg, som er en attraktiv turistkommune. Jeg har fornyelig læst i den lokale avis, at vandet aldrig har været så rent som nu. Jeg synes ikke, det er rent nok og ønsker, at finde ud af, hvad vi kan gøre for at vi får renere badevand.

Hilsen 'fiskene' og en vinterbader, der også gerne vil bade, når det er sommer.