Fortsæt til indhold

6.000 kr. på højkant til Frivilligtræf 2017

Samfund
frivillighed

Programmet ligger nu klar for FrivilligTræf 2017, der holdes i Østervangshallen i Hadsten 26. oktober kl. 18-21. Det er fjerde gang, at Favrskov Kommune inviterer til FrivilligTræf.
I år byder FrivilligTræf blandt andet på oplæg fra tidligere assisterende håndboldslandstræner og nuværende ligahåndboldtræner i Bjerringbro-Silkeborg, Peter Bredsdorff-Larsen, som vil fortælle om toppræstationer og team med plads til forskelligheder og talenter.
'La Crepe' serverer madpandekager med forskelligt fyld, og så er der musikalsk underholdning ved talenter fra Favrskov Musikskole.
Igen i år får foreningerne mulighed for at bidrage til underholdningen på hver sin stand. Sidste år deltog ni foreninger i konkurrencen om at levere det bedste indslag.
Der er i alt 6.000 kr. på højkant til de tre mest populære indslag, og alle foreninger kan melde sig til frem til 23. oktober.jesl