Nye numre med The Sandmen
Arkiv
Imorgen aften, torsdag 5. oktober klokken 20.00 kan du opleve det legendariske rockband The Sandmen i Kulturhuset Skanderborg. The Sandmen har eksisteret i 30 år.
The Sandmen består af forsanger Allan Vegenfeldt samt Michael Illo Rasmussen på trommer og Stefan Moulvad på guitar. Med på scenen har de også ekstraguitarist Jarno Varsted. Til koncerten vil The Sandmen præsentere en håndfuld helt nye sange samt et solidt udpluk af ældre og nyere numre.
Som opvarmning kan man opleve Peppermint B, Steffen Westmarks soloprojekt. Steffen Westmark er nok mest kendt som forsangeren fra The Blue Van. Billetter 175 kroner på Kulturhusets hjemmeside.jesl