Den frustrerende GF-forbandelse fortsætter

"Nej, for satan. Han er blevet udvist. Dino har fået en kæmpe hjerneblødning!"

Min makker ved siden af mig er nærmest i chok. Vi har overværet en nogenlunde jævnbyrdig 1. halvleg på Ceres Park, hvor vores favoritter fra Fredensvang nu med David Nielsen i front, skal forsøge at få en frisk og god start mod Lyngby Boldklub. Men det kan vi godt skyde en hvid pil efter, da lystavlen viser et stort rødt kort med Dino Mikanovics navn kort før 2. halvleg skal fløjtes i gang. I det øjeblik er de fleste af de 9.787 tilskuere godt klar over, at det bliver op ad bakke for hjemmeholdet med en mand i undertal.

Spekulationerne går nu på, hvad den iltre kroat dog har gjort. Det viser sig, at Mikanovic har forsøgt at filme sig til et straffespark og vælger så efter 1. halvlegs slutfløjt at vælte nogle plasticstole ved Lyngby-bænken. Så giv dog den mand et anger management-kursus, for pokker!
David Nielsens debut blev i den grad ødelagt af Mikanovic, som for anden gang i denne sæson blev udvist, fordi højrebacken har problemer med at tøjle sine følelser.

AGF's nye træner fortalte efterfølgende, at han troede, han var med i skjult kamera, da udvisningen først blev eksekveret af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen i pausen kort før 2. halvleg. Mærkeligt? Ja så afgjort. Men Mikanovic burde slet ikke sætte sine holdkammerater og træner i den situation.
Dermed blev David Nielsens debut som AGF-træner mod sin tidligere klub fra Lyngby til det mareridt, vi kunne have frygtet. For som AGF-tilhænger er der ikke længere noget, der hedder forventningens glæde. Årene har lært mig at frygte det værste. Selv om det summede og lugtede af fodbold, da jeg kom gående langs den smukke Stadion Allé. Men som så mange gange før, blev stadionplatten højdepunktet på denne milde oktoberaften.

Og jeg må nok se det i øjnene: Det her AGF-hold ser umiddelbart heller ikke ud til at være godt nok til top-6 i Superligaen. Det var jeg ellers ret sikker på ved sæsonstarten. Om så Jacob Nielsen havde hevet Manchester City-træner Josep Guardiola ind som cheftræner, havde holdet næppe fået flere point end de 14, som rækker til en 10. plads.

For AGF's præstationer er og bliver bare for svingende i denne sæson. Fra flotte sejre over tophold som Brøndby IF og FC Nordsjælland til pinlige nederlag over AC Horsens, Sønderjyske og Randers FC.
Og jeg tænker, om der mon hviler en forbandelse over min klub?
Eller er det blot et sammenfald af yderst uheldige omstændigheder over en ret lang årrække?

Den afdøde AGF-legende John Stampe blev på behørig vis hyldet inden Lyngbykampen med en retrotrøje og ikke mindst ved at få pladsen foran stadion opkaldt efter sig. Hvor jeg dog savner hans overblik, lederevner og fandenivolskhed, og havde den gode Stampe levet, havde han sikkert råbt op og rusket godt og grundigt i de AGF-drenge, der løb rundt på Ceres Park mandag aften. Spillerne gjorde hvad de kunne i 2. halvleg og var måske uheldige med ikke at få scoret, men det AGF viste med elleve mand i 1. halvleg under deres nye træner var nu heller ikke til at falde i svime over. Duncan var lidt overraskende blevet bænket, Kanstrup havde overtaget anførerbindet, mens Junker startede helt i front uden det for alvor gav gevinst.

Så forbandelsen ser ud til at fortsætte i AGF. Nu må vi se, om David Nielsen og spillerne kan bryde den i de næste par vanskelige kampe mod mestrene fra FC København på udebane og Superligaens dukse fra FC Nordsjælland. Jeg håber det naturligvis, men frygter nogen gange, at forbandelsen over AGF varer evigt.