Fortsæt til indhold

Et borgernært samfund

Samfund
Hanne Majgaard, formand for Venstre i Galten-Låsby-Ry, byrådskandidat for Venstre

Jeg mener ikke, at det er lykkedes at samle kommunen efter kommunalreformen, og at grænsen for centralisering nu er nået. Det er på tide at skabe en kommune i bedre balance.

Derfor vil vi i Venstre have øget fokus på at styrke centerbyerne og bakke op om gode initiativer, der kan skabe mere liv i lokalområderne.

Der skal skabes mere vækst og trivsel i hele Skanderborg Kommune.

Bibliotekerne skal fortsat være et lokalt samlingssted, som sikrer kulturelle tilbud og imødekommer borgernes behov for lokal borgerservice. Der skal fortsat være en god og velfungerende svømmehal i Skanderborg, men nu er tiden kommet til at tilgodese Galten-Skovby med en svømmehal.

Venstre går ind for øget borgerinddragelse i lokalområderne, og vi vil arbejde for, at Skanderborg er en kommune, hvor det er godt at være frivillig.

Vi prioriterer foreningsarbejde til løsning af samfundsopgaver, hvor det giver mening og kan lade sig gøre. Jeg vil arbejde for en styrkelse af et borgernært samfund, så vi sikrer:

  1. Balance mellem det centrale og det lokale servicetilbud.
  2. Tiltrækning af nye borgere i lokalområderne.
  3. Institutioner og fritidsfaciliteter, der matcher det lokale behov.
  4. Rammer der understøtter et rigt foreningsliv i hele kommunen.