Aktivistklubben fylder 30 år
Tirsdag 10. oktober kan Aktivistklubben i Hammel fejre sit 30 års jubilæum.
6. oktober 1987 mødtes en gruppe aktive mennesker, som i et årstid havde mødtes og igangsat flere forskellige aktiviteter for mennesker, der var i eller nærmede sig den tredje alder, men som måske ikke syntes, at de aktiviteter, som pensionist- og efterlønsklubberne tilbød, opfyldte deres ønsker.
Gruppen havde betegnelsen 'De grå Pantere'.
Man besluttede at formalisere dette arbejde i en egentlig forening. Det blev til det, vi i dag kender som Aktivistklubben.
Man valgte en bestyrelse, hvoraf kun Asta Jakobsen er levende i dag. Hun blev 100 år 21. februar og er 'still going strong'.
Gennem de 30 år er der sket ændringer i programlægningen. Dog ikke meget i vinterhalvåret, hvor klubben fra 1. tirsdag i oktober til sidste tirsdag marts mødes hver tirsdag eftermiddag på Inside.
Jubilæet fejres med en buffet på Inside 10. oktober klokken 12.jbe