Ebeltoft Kunstforening holder operaaften
14. november klokken 19 inviteres medlemmer såvel som ikke-medlemmer af Ebeltoft Kunstforening til en operaaften i Tinghuset med kongelig operasanger Ove Mynderup.
Flere har måske allerede hørt hans stemme i Ebeltofts gader, når han indimellem har optrådt som en overordentlig velsyngende vægter.
Ove Mynderups musikliv startede allerede, da han var 10 år, hvor han begyndte sin uddannelse på Aalborg Syngeskole.
Efter stemmeskift blev han optaget på Nordjysk Musikkonservatorium som bassanger, hvor han tog diplom- og musikpædagogeksamen i 1975.
Sanger og organist
Samme år blev han optaget i Det kongelige Operakor. Sideløbende med dette har han undervist og også taget en organisteksamen i 1990.
Ove Mynderup har haft en lang, oplevelsesrig karriere på Det kongelige Teater, og det fortæller han gerne om med stor entusiasme, krydret med selvoplevede hændelser og sjove anekdoter. Det hele bliver kædet sammen med sange og arier fra opera, operetter og musicals.
Publikum får også lejlighed til at røre stemmerne, og man hører om sangenes baggrund, forfattere og komponister.jbe