Fortsæt til indhold

Vovemod i børnehøjde

Skræk og rædsel hos Skanderborg-Hørning Produktionsskole

Samfund
Arkiv

Skanderborg-Hørning Produktionsskole har sammen med fem andre produktionsskoler deltaget i projektet Vovemod, hvor de skulle skabe kulturoplevelser for nogen i deres nærmiljø.

Mandag i sidste uge lagde de ud med brainstorm sammen med kulturaktørerne Mads Nybro, innovativ kok, og Jonas Hallberg, Pindhunden - idemager og hulebygger.
Allerede mandag eftermiddag havde de en klar ide om, hvem der skulle have glæde af deres kulturoplevelse, der blandt andet skulle indeholde uhyggelige øjne, gangbroen og elever fra Bakkeskolen.

”Ideen gik på at skabe en uhyggelig tunnel over gangbroen, der forbinder bakkeskolen og produktionskolen. Bakkeskolens elever blev inviteret på blodig glosuppe med øjne lavet af malede fiskeøjne og ristede melorme. de fik også en modighedsbelønning for enden af tunnelen i form af verdens bedste trøfler kreeret som uhyggelige øjne. Den blev serveret af skræmmende produktionsskoleelever med blod på dragterne, motorsave, og uhyggelige gasmasker,” fortæller produktionsskolen i en pressemeddelelse..

Derfor genlød Hørning torsdag eftermiddag af uhyggelig skrig fra de modige elever, og heldigvis også masser af gode grin og modige børn der turde smage på de alternative retter.

Klar til en tur gennem den uhyggelige tunnel.
Produktionsskolens elever bød blandt andet på glo-suppe til de modige.
Eleverne fra Bakkeskolen var med de villige ofre til produktionsskolens ideer.