Fortsæt til indhold

Syddjurs over gennemsnittet

Samfund
Arkiv

Dansk Erhverv har sammenlignet erhvervslivets rammevilkår i kommunerne op til kommunalvalget. Og Syddjurs Kommune viser gode resultater på en række af de områder, som Dansk Erhverv måler. Faktisk ligger Syddjurs samlet over landsgennemsnittet, skriver Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse. Eksempelvis er administrationsgebyret for affaldshåndtering på miljø- og ressourceområdet på 0 kroner i Syddjurs Kommune, mens andre kommuner kræver op til 1.717 kroner pr. virksomhed.
Syddjurs scorer også godt i forhold til at hjælpe virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Her ligger Syddjurs Kommune over landsgennemsnittet i forhold til andelen af virksomheder, der har et samarbejde med det lokale jobcenter og jobcentre i andre kommuner, den såkaldte samarbejdsgrad. I Syddjurs Kommune er tallet 41,6 procent, mens den for hele landet er 38,6 procent. På sundhedsområdet er den gennemsnitlige ventetid på genoptræning i Syddjurs Kommune 11 dage. På landsplan er den 14 dage.