48 historier i ni talende bænke
Tænk engang, hvis historiske steder selv kunne fortælle deres historie.
Ovenstående ønske bliver til virkelighed i løbet af efteråret, når kommuner som Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø sætter en række specialdesignede bænke med indbygget lyd i op på historiske steder.
Kommunerne samarbejder i Kulturring Østjylland, og det er der, man har arbejdet med projektet, der blev lanceret i sidste uge ved Gl. Rye Mølle.
Formanden for regionsbestyrelsen i Kulturring Østjylland, Else Søjmark, der til daglig er formand for Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune, kaldte projektet for nytænkende.
“Der skal formidle lokalhistorie på stedet på en utraditionel og spændende måde,” sagde Else Søjmark.
Forfatter Merete Pryds Helle har lavet 48 lokalhistoriske fortællinger, hvor museer og lokalarkiver har bidraget med historisk data. De er indtalt på lydfiler.