Øm Kloster slukker lyset
Arkiv
På torsdag 19. oktober kan man opleve Øm Kloster i skæret fra måne, fakler og levende lys, når museet holder aftenåbent kl. 18.30-20.30.
Besøg museet med en lommelygte i hånden og oplev den særlige stemning, der er når lyset er slukket, opfordrer museet.
Denne aften vil der rundt omkring i museum og ruin være guider klædt som munke, som kan fortælle historier. Efter turen rundt vil der blive serveret en varm drik for hele familien omkring bålet.
Husk lommelygte!
Det er gratis for børn at gå på museum i Skanderborg kommune. Voksne betaler gældende billetpriser.
jesl