Alle kan lide en god mumie

Aarhus gemmer på mange glemte historier og skæbner. For tiden skriver jeg om en af dem, og der kommer snart en række af mine tekster op at hænge i byen – tekster om en af de mest forunderlige historier, der nogensinde er opstået her i byen, nemlig historien om Drakenberg.
For mig begyndte historien den dag, jeg stod i Fiskergade og så på gavlen af nr. 82. Her hænger nemlig en marmorplade med en inskription, hvor der står: I dette Hus døde Verdens ældste Sømand, Danmarks ældste Mariner, Aarhus ældste Borger, Christian Jacobsen Drakenberg, født 1626, død 1772, han blev 146 Aar gammel. Jeg så på marmorpladen og tænkte to ting: 1. Det kan ikke passe, og 2. Her gemmer der sig en fantastisk historie, som jeg skal fortælle videre på. Så jeg gav mig til at undersøge sagen, og det er ganske rigtigt en forrygende historie, som nu næsten er glemt.
I årene omkring sin død i 1772 var Drakenberg formentlig Danmarks kendteste person uden for kongehuset. Han var berømt for sin alder, styrke og hidsighed og for at have været slave i Nordafrika i 15 år foruden at have været soldat i krigen mod svensken den lede. I fyrre år levede han som gæst på herregårde i hele landet og fortalte sine historier fra de varme lande. Da han døde, fulgte det meste af byen ham til graven, også selv om mange allerede dengang tvivlede på hans mange kulørte historier – og på hans alder.
Men historien stopper ikke der, for hans mumificerede lig lå i Domkirken helt frem til 1840 som en slags maskot for sømænd og godtfolk. I 1920'erne opstod der en kult omkring ham, anført af skibshandler Sophus Johnsen og hans Drakenbergriddere (et sammenrend af bytosser). Johnsen påstod at have set – og ejet – Drakenbergs mumie, og en hårdnakket fortælling i byen går på, at Johnsen sejlede liget ud på bugten og gav den gamle løgnhals en ægte høvdingebegravelse i flammer. Hvis det ikke er en fed historie, så ved jeg ikke hvad.
Siden jeg første gang hørte om Drakenberg, har jeg været opsat på at få historien fortalt i romanform - jeg har blandt andet været på Cypern for at undersøge mandens påstand om at have været slave der i starten af 1700-tallet (uden held, skal siges). Nu arbejder jeg på en trilogi om Drakenbergs historie, en fortælling, der kommer til at strække sig fra 1700-tallet og helt frem til vores egen tid, for det her er guf for en romanforfatter. Samtidig arbejder jeg med de gode folk bag ATLAS OVER AARHUS, et projekt under Kulturhovedstad 2017, og jeg har skrevet syv tekster om Drakenberg. Disse tekster kommer snart op at hænge i Midtbyen og vil gøre det muligt at følge et spor rundt i byen - og i sidste ende være med til at vække Drakenberg og hans mumie til live igen. Man kan roligt begynde at glæde sig… hvis man ellers kan lide mumier.
Og hvem kan ikke det?