Fortsæt til indhold

Forsømte bygninger søges

Et projekt skal være med til at løfte historiske byrum til fordums højder

Samfund
Arkiv

Kan man give et ansigtsløft til det offentlige rum ved at sætte et enkelt hus i stand? Det spørgsmål vil Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Realdania By & Byg i de kommende år forsøge at give svar på med et nyt eksempelprojekt.
De to parter leder lige nu over hele landet efter forsømte bygninger eller bygninger, der med deres arkitektur skæmmer et væsentligt byrum eller gadeforløb.

Inspirationskatalog

I byer over hele landet er der ifølge en pressemeddelelse mange fine og ofte historiske byrum. Mange er velbevarede og med til at stimulere detailhandel, turisme og bosætning. Men nogle steder kan der være behov for et lille løft. En enkelt bygninger er måske gennem årene forsømt, eller en bygning har et udtryk, som kunne passe bedre ind i sammenhængen. Denne udfordring er grundlaget for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Realdania By & Bygs projekt 'Forsømte bygninger i danske byer.
I projektet vil Realdania By & Byg købe en til tre ejendomme og ombygge dem, så de igen bidrager til det samlede byrum. Erfaringerne skal omsættes til et inspirationskatalog, der viser, hvordan små indgreb kan gøre en positiv forskel.jbe