Fortsæt til indhold

Demokrati i Afrika er svært

Samfund
Arkiv

Onsdag 25. oktober klokken 19 kommer Jørgen Elklit til Kystvejens Hotel for at tale over emnet 'Demokrati i Afrika – hvorfor er det så svært?'.
Det er Norddjurs Folkeuniversitetet, som har inviteret Jørgen Elklit, som er dr. scient.pol. og professor ved Statskundskab på Århus Universitet. Siden 1990 har han fungeret som rådgiver om demokratisering og valg i nye demokratier i mere end tyve lande, blandt andet Bosnien-Herzegovina, Sydafrika, Kenya, Lesotho og Tanzania. Han har desuden været gæsteprofessor ved University of Cape Town.
I 1990 gik der en demokratiseringsbølge gennem Afrika, og det skabte nogle forhåbninger om, at også landene syd for Sahara kunne blive en slags demokratier. Sydafrikas farvel til apartheid i 1994 og valget af Nelson Mandela til det demokratiske Sydafrikas første præsident blev af mange set som en nærmest ikonisk begivenhed og som et tegn på, at hele kontinentet var på vej i en retning, der indebar mere demokrati. Men sådan kom det ikke til at gå.