“Som at vinde i lotteriet”

“Det var bare en følelse af 'JAAA!' Det var nærmest som at have vundet i lotteriet. Jeg følte mig så let. Nu havde jeg et bevis på, at han levede og en adresse på ham,” forklarer 61-årige Rosa Mogensen fra Hasselager.
Situationen, hun beskriver, er fra en efterårsdag sidste år på DOKK1 i Aarhus C, hvor hun netop havde fået udleveret oplysningerne på den bror, som hun ikke havde set i hele 20 år.
Ad flere omgange havde hun ellers søgt efter ham, men uden held. Først efter at have tilmeldt sig TV2-programmet 'Samme tid næste år', som løb over skærmen i mandags, kom der skred i sagerne.
“Nu havde jeg jo sagt højt, at jeg ville finde ham inden for et år, og så var jeg også nødt til at gøre det. Det forpligtede. Og da der først kom ord på, fandt jeg ud af, at det her faktisk var vigtigere for mig, end jeg troede,” siger Rosa Mogensen fra køkkenet i privaten i Hasselager.

Har levet hver sit liv

Rosa Mogensen forklarer, at hun er ud af en søskendeflok på ni, hvor ikke alle har lige megen kontakt.
“Nogle voksede op på børnehjem, så vi har ikke haft et egentligt søskendebånd. Vi har et andet forhold, end hvis vi var vokset op sammen. Men vi har altid vidst, hvem hinanden er, og selvom vi ikke just sidder på skødet af hinanden, så har jeg altid haft ro på, hvis bare jeg ved, hvor de allesammen befinder sig,” forklarer Rosa Mogensen, der pludselig opdagede, at storebror Preben bare var væk.
“Vi har altid levet hver vores liv - han er jo også ti år ældre end jeg, så vi har altid været forskellige steder i livet. Men vi mødtes i kraft af vores forældre. Da de så døde, så gled vi ligesom bare fra hinanden, og der er ingen af os, som rigtig ved hvorfor,” lyder det fra Rosa Mogensen.

Endelig et gennembrud

Den ene dag tog den anden, og sådan gik altså 20 år uden nogen form for kontakt.
Søgninger i kirkebøger og på internettet førte intet gennembrud med sig.
Det afgørende punkt kom først, da Rosa efterlyste Preben på en Facebook-side. Her fik hun rådet om at henvende sig til Skifteretten, som dog ikke kunne hjælpe. Det kunne tilgengæld folkeregistret, der også kom op som et forslag.
“De kunne finde søskende via mit personnummer, men de måtte ikke sige mere til mig. Den søde dame fik dog hentydet, at det godt kunne betale sig, at jeg ledte videre. Altså vidste jeg, at han i hvert fald var i live,” siger Rosa Mogensen, som med lidt flere uddybende oplysninger om broderen endlige fik hul igennem og pludselig sad med en adresse.
“Jeg ringede med det samme, jeg var inden for døren. Jeg lagde en besked til ham, og så ventede jeg ellers. Om aftenen ringede telefonen endelig: 'Ja, det er altså Preben', lød det i den anden ende. Det var bare 'wow!' Følelsen af noget stort,” forklarer Rosa Mogensen med et smil.
Allerede weekenden efter mødtes søskendeparret så for første gang i 20 år. Rosa gik direkte forbi Preben, der i dag hedder Kilde til efternavn.
“Gud, jeg huskede ham som meget højere,” siger Rosa og fortsætter:
“Jeg var så nervøs for, om vi havde noget at tale om. Tænk, hvis jeg sad med min bror, og vi ikke engang kunne føre en samtale, men det kunne vi. Ork, man skulle tro, at vi aldrig havde været fra hinanden.”
Siden er kontakten blevet holdt ved lige, og cirka en gang om måneden tager Rosa og hendes kæreste turen til Nykøbing Mors for at besøge Preben og hans kone.
“Jeg kan mærke, at det også betyder meget for ham, at han har fået noget familie igen, og jeg kan mærke, hvor meget jeg faktisk har savnet den her person. Det er en brik i mit liv, som ikke må forsvinde igen.”