Lav rullinger på biblioteket
favrskov Mini MGP kører igen på DR Ramasjang - og det er derfor tid til at lave rullinger. Bibliotekerne i Favrskov stiller i den forbindelse materialer til rådighed - så det er bare om at komme i gang. For de uindviede er rullinger deltagere i en sangkonkurrence for udsmykkede toilet- ruller. Børn over hele landet sender deres rullinger ind til Ramasjang - eller leger Mini MGP derhjemme med dem. I Mini MGP er det børnene, der bestemmer. De skaber alle de medvirkende ved at sende deres rullinger ind til DR Ramasjang. Rullingerne kan være heldige at få en rolle på, bag eller foran scenen og undervejs stemmer børnene på deres favoritter, så favoritterne går i finalen.
Limpistol og glimmer
“Mini MGP kan ikke eksistere uden børnenes fantasi, og jeg tror, det giver en stor oplevelse, hvis man har siddet derhjemme med sin limpistol og sit glimmer og senere kan se rullingerne blive brugt inde på skærmen,” fortæller Dorte Høeg Brask, digital redaktør på DR Ramasjang.jbe