Fortsæt til indhold

Erhvervsråd bag nyt lederforum

Samfund
Arkiv

Fredag 10. november er der kickoff-møde på Montra Hotel Sabro Kro for et nyt initiativ fra Favrskov Erhvervsråd - LederForum Favrskov, der starter i januar 2018.
LederForum drives af Favrskov Erhvervsråd, og henvender sig til ledere og ejerledere i private virksomheder og offentlige organisationer.
Professionelle instruktører og coaches vil over seks møder i 2018 inspirere deltagerne med kyndig instruktion og træne kompetencer via workshops, seminarer og networking, fremgår det af en pressemeddelelse.

200 besøg har vist vejen

“Erhvervsrådets konsulenter har besøgt tæt ved 200 iværksættere og virksomheder siden januar, og mange virksomhedsledere har peget på, at de har brug for hele tiden at holde sig opdateret på ledelsesområdet. Budskabet har været, at hvis Erhvervsrådet kunne lave et forløb, der foregår lokalt i Favrskov, så er mange klar til at være med,” udtaler erhvervschef Søren Asp Mikkelsen om initiativet.
jesl