’Ikke engang en Tour de France-rytter ville kunne nå det’

Urealistiske kørelister, manglende tillæg og en usædvanlig hård tone fra ledelsen. En tidligere medarbejder fra Attendo står nu frem med sin version af, hvordan hverdagen som ansat hos plejefirmaet er.
Det sker efter, at Attendo den 13. oktober for anden gang på bare ét år fik den mest alvorlige påtale fra Gribskov Kommune, et rødt påbud. Situationen er nu så tilspidset, at Gribskov overvejer at hive hjemmesygeplejen tilbage på kommunale hænder.

Den var helt gal

For Marion Thoregaard kommer den udvikling ikke som en overraskelse. Hun blev i januar fyret fra Attendo efter flere måneders sygemelding med stress. Og hun mener, at der allerede var adskillige krisetegn i den tid, hun var hos virksomheden.
“Jeg gik ned med stress og blev sygemeldt - og blev efterfølgende indkaldt til møde, hvor jeg skulle snakke med ledelsen, om der var andet, jeg kunne lave. Men de udfyldte papirerne forkert, så de blev sendt frem og tilbage mellem dem og lægen. Det hele endte med, at lægen skrev en erklæring om, at jeg godt kunne varetage et job - bare ikke hos Attendo,” lyder det fra Marion Thoregaard, der bliver bakket op af sin mand, Finn Fredsgaard.
LÆS ATTENDOS SVAR: Vi kan ikke genkende kritikken
“Jeg havde det svært med stress. Jeg har aldrig rigtig troet på, at man kunne gå så meget ned, at man blev syg. Men da jeg så Marion komme hjem den dag, hun blev sygemeldt, kunne jeg godt se, at den var helt gal. Jeg havde aldrig set hende sådan. Hun var helt færdig. Det gjorde mig gal, at det var kommet dertil,” siger han.

Havde aldrig haft sygedag

Ifølge Marion Thoregaard var der 'flere end en håndfuld' ansatte, der måtte sygemeldes med stress i den periode.
“Jeg havde aldrig haft en sygedag, før jeg gik ned med stress. Jeg sad en dag i min bil og skulle ind til en borger. Og så begyndte jeg bare at græde. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Så kom en af mine kolleger og sendte mig hjem. Jeg kørte ind på kontoret og sagde, 'nå, så fik I mig' - og så smed jeg nøglerne på bordet.”
Attendos seneste påbud kommer efter en ny tilsynsrapport fra revisionsvirksomheden BDO. På baggrund af uanmeldte tilsyn, interview med borgere og ansatte pegede de på 'væsentlige mangler' hos Attendo. Der er blandt andet lagt for få og forkerte piller i pilleæskerne hos flere borgere. BDO påtaler også, at flere medarbejdere hos Attendo ikke har tilstrækkeligt med kompetencer til at kunne tage sig af de sygeplejeopgaver, som de bliver sat til. Og rapporten fik altså politikerne i Gribskov til i bogstaveligste forstand at se rødt.
LÆS ATTENDOS SVAR: Vi kan ikke genkende kritikken

Blev deprimeret og ked

Ifølge Marion Thoregaard var det de hårde arbejdsvilkår, der fik hende til at bryde sammen.
“Jeg gik og blev mere og mere deprimeret og ked af det. Jeg havde en cykelrute, men det var umuligt at nå det inden for den tid, der var sat af. En Tour de France-rytter ville ikke engang kunne nå det. Jeg skulle cykle lige under fem kilometer på fem minutter. Det svarer til, at jeg skulle køre omkring 60 kilometer i timen. På cykel.”
“Den første borger skulle op af sengen og skulle have støttestrømper på. Det havde jeg fem minutter til. Og jeg kom måske drivende våd og skulle have tøjet af og skifte sko. Og så havde jeg bagefter fem minutter til, at jeg skulle være i gang hos den næste.”

Kørte i egen bil

“For eksempel skulle jeg køre fra Kongensgave helt ud til enden af vejen ved Helsinge Havecenter. Det havde nok taget 25 minutter at cykle derud - og 25 minutter tilbage igen. Men cykelruten hed fem minutter fra borger til borger.”
Løsningen blev derfor, at Marion Thoregaard måtte tage sin egen bil for at nå det.
“Ellers havde jeg aldrig nået det. Der var ikke biler nok, så jeg måtte køre i min egen. Men Attendo ville ikke give mig kørepenge, så benzin, slid og alt andet var på min egen regning. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvem der var endt med regningen, hvis jeg var kørt galt i min arbejdstid.”
Cykelruten var ikke det eneste, Marion Thoregaard havde det svært med.
“Jeg skulle møde klokken syv hver morgen, og der blev der som regel holdt et morgenmøde. Men samtidig skulle jeg være ude hos den første borger klokken 07.10. Det hænger ikke sammen. Så er man allerede forsinket fra morgenstunden.”
“Jeg oplevede også flere gange, at der på min køreliste var besøg hos to forskellige borgere på samme tidspunkt - 'men det kan du vel godt nå alligevel', sagde ledelsen, når jeg påpegede det. Det måtte man så klare. Og vi skulle jo passe de ældre. De stramme kørelister gjorde også, at der ikke var tid til at holde pause. Man knoklede løs og måtte finde en måde at nå det på.”
“Hvis man for eksempel er god til at gøre rent, kunne man godt nå at indhente lidt der. Eller hvis der var en sød borger, der sagde, at man godt måtte springe rengøringen over i dag. Men ofte måtte man arbejde lidt ekstra for at nå det hele - uden at få løn for det. Jeg tog desværre ikke kopier af køresedlerne, så jeg kunne vise, hvor grotesk det var. Det kan jeg godt ærgre mig over i dag.”

Tog fat i arbejdstilsynet

“Noget helt andet var Attendos biler. Når man gik fra sommertid til vintertid, kørte flere af bilerne på nedslidte sommerdæk. Der var et par ulykker oppe i Gilleleje forrige vinter på grund af dækkene, der ikke var blevet skiftet. Sådan noget skal bare være i orden. Man kan da ikke køre på en spejlglat vej på nedslidte sommerdæk.”
Marion Thoregaard og hendes mand Finn Fredsgaard forsøgte at tage fat i arbejdstilsynet, men uden held.
“Jeg tog fat i arbejdstilsynet, men de gjorde ikke noget. Der var 22 eller 24 ansatte i Helsinge, og de havde ét toilet - og der var mænd og damer blandet. De var to ansatte om at dele et lille skab på 40x40 centimeter. Og deri skulle der både være regntøj, deres civile tøj, arbejdstøj, og alt andet de havde med. Og omklædningen skete i et rum, hvor der var et stort butiksvindue ud til gaden.”

Kunne se lige ind

“Når lyset var tændt om vinteren, kunne folk ude på gaden se lige ind. Heldigvis har de fundet andre lokaler i dag, men det var ikke i orden, at man bød sine ansatte dét dengang,” siger Finn Fredsgaard, der var med på mødet med Attendo, hvor Marion Thoregaards sygemelding skulle diskuteres. Han oplevede mødet således:
“Jeg ville gerne med for at høre, hvad ledelsen sagde. Beskeden var, at hvis ikke man kunne tåle mosten, var det ud. Sådan var det bare. Jeg tillod mig at spørge, om hende lederen nogensinde havde deltaget i et kursus om personalepleje. Det var helt grotesk. Dagen efter kom der en fyreseddel.”
Efterfølgende har Marion Thoregaards fagforening kørt en sag mod Attendo. Blandt andet fordi de mente, at hun ikke havde fået de rette tillæg.
“Attendo blev tvunget til at betale. Det viste sig, at jeg var ikke havde fået de tillæg, jeg havde ret til. Det var et slagsmål, men jeg endte med at få 50.000 kr., som de havde snydt mig for,” slutter Marion Thoregaard.