Er Skanderborgmodellen et sygt ’barn’?

Siden Skanderborg Kommune blev etableret og skanderborgmodellen blev taget i brug, har byrådet vedtaget politikker og mål for 45 forskellige områder.
Ideen er, at byrådet vedtager de overordnede politikker, hvorefter det er op til kontraktholderne - et andet ord for institutionsledere - at føre målene ud i livet.
Men på sidste byrådsmøde rejste V, R og DF en kritik af den måde, skanderborgmodellen har udviklet sig på.
Byrådet vedtog derfor, at der sættes gang i et 'hovedeftersyn'

Der opstår problemer

De tre partier V, R og DF peger allerede nu på to kritiske forhold.
Det ene: At kontraktholderne bruger så meget tid på at føre byrådets ønsker ud i livet, at de får mindre og mindre tid til den daglige driftsledelse.
Det andet: At kontraktholdere i stigende grad leder gennem afdelingsledere/teamledere, så der på den måde er skudt et ekstra organisationsled ind.

180 forandringer

Det førte borgmester Jørgen Gaarde (S) ud i en længere forklaring.
“Af de 45 politikker, som byrådet har vedtage siden sammenslutningen, har vi i byrådet haft 33 oppe i de sidste fire år, og det har i alt medført 180 forandringer, som vi har ønsket at gennemføre og sætte i gang. Det har så været direktionens ansvar at føre byrådets ønsker ud i livet. Sådan som det ligger i skanderborgmodellen,” sagde borgmester Jørgen Gaarde.

Færre og større opgave

Jørgen Gaarde sagde også, at i de 11 år, kommunen har eksisteret og hvor skanderborgmodellen har været i brug, er der sket en udvikling.
“Oprindelig var byrådet enormt handlingsanvisende. Kontraktholderne havde en stribe af indsatser, de skulle indfri. Det antal er faldet,” sagde han.
“Der har især været to store opgaver, som byrådet har ønsket og som direktionen har arbejdet med i forhold til kontraktholderne. Det ene har været at gennemføre en effektivisering på driften på det generelle plan på fem procent. Og på administrationen, hvor vi har givet den ekstra tryk, i alt syv-otte procent. Det har krævet stort fokus fra direktionen,” sagde han.
“Det andet har været ønsket om at øge samspillet med borgerne. På ældreområdet at mestre eget liv og tage ansvar for egen rehabilitering. Det var nok også et emne før kommunesammenlægningen, men det er siden øget markant,” sagde Jørgen Gaarde.

Mod færre ledere

I hans status konstaterede han samtidig, at kommunen har fået færre ledere end for fem-otte år siden. Blandt andet i kraft af sammenlægning af daginstitutioner på børneområdet, så der i dag er flere institutioner under samme leder.
“Derfor har vi også fået flere afdelingsledere,” sagde han - og giver dermed kritikerne ret i, at der er kommet et nyt ekstra organisationsled.
“Men det er noget, vi har besluttet i enighed,” sagde han.
“Og det er mit indtryk, at det er en god udvikling. Vi har blandt andet gjort det, fordi vi havde nogle ret små enheder på børneområdet, og det er en måde, hvor personalet kan få mere tid hos børnene. Og vi har ikke gjort det på skoleområdet,” sagde han.
“Men jeg ved, der er et stort ønske om at gå mere sammen på tværs på nogle skoler og lave fælles ting. Mens andre skoler ikke ønsker det.”

Er der en klar styring

Men hvor er magten og ansvaret så for den daglige drift? Jørgen Gaarde er ikke i tvivl.
“Men jeg tror, der er nogen, der er snublet over, at vi pointerer, at vore kontraktholdere fagligt og organisatorisk er vigtige for sammenhængskraften i en politisk ledet organisation. For det ér os her i byrådet, der sætter kursen. For eksempel når vi i budgetforliget aftaler, at vi vil nedbringe antallet af rygere. Og at vi vil sætte ind mod modning og øge trivslen i folkeskolerne. Så er det vigtigt, at man som kontraktholder ved, at det skal sættes i gang og at det skal ske.”
“Men jeg tror, vi har behov for at tale om de frihedsgrader, der ligger i skanderborgmodellen, så vi ikke har 29 forskellige opfattelser af det her i byrådet.”

Underskud for demokratiet

Claus Bloch (V) rettede som eneste på byrådsmødet kritik af de nye afdelingsledere, der er et resultat af sammenlægning af børneinstitutioner.
“Det medfører et underskud for demokratiet, da der også er færre forældrebesstyrelse. Og det sker i kombination med, at mange synes, at kontraktholderne styres for stramt. Det er et demokratisk uføre,” sagde Claus Bloch.

Stort ønske om decentralt

Jørgen Gaarde kom med et svar, der viser, at han måske ikke er så langt fra at være enig med Claus Bloch.
“Jeg hører et stort ønske om at give de decentrale ledelser og bestyrelser mere indflydelse. Og rigtig meget kan og skal besluttes decentralt. For det er her, man træffer de bedste og mest indsigtsfulde beslutninger på detailniveau.”
“Men det kræves også, at vi som byråd er parat til at tage en dyb indånding, for nogle beslutningen ender måske ikke lige nøjagtig som det, vi havde tænkt os. De frihedsgrader er det vigtigt, vi får en snak om,” understregede han.