Fortsæt til indhold

Rekruttering med omtanke

Samfund
Af Michael Jensen, Hadsten direktør i Colea Consult

Noget, der altid har undret mig i forbindelse med rekruttering er, at vi ansætter mennesker på deres kompetencer, men fyrer dem på deres personlighed.
Et CV er dybest set blot et stykke papir, der siger noget om, hvor gode vi har været til at holde ud forskellige steder og anbefalinger noget om, hvor gode vi har været til at lade folk høre det de gerne vil høre og se det de gerne vil se.
Og omkring eksaminer, og 13- eller, i dag, 12-tals-studenter, så påpeger psykologi og bevidsthedsforskning, at den langt vigtigste intelligens, når vi skal begå os sammen med andre på arbejdspladsen, er SI (Social Intelligens) noget, som kun i uhyggelig ringe grad bedømmes ved traditionel karaktergivning.
Så den langt sikreste metode, hvis vi vil effektiv og pålidelig rekruttering er at fokusere på ting som:
Ÿ Hvilke værdier står kandidaten for?
Ÿ Hvilke karaktertræk er de mest dominerende hos kandidaten?
Ÿ Hvad er det, der motiverer kandidaten (her foreskriver bl.a. Jim Collins i Good to Great, at kandidater, der fokuserer på bonus og andre frynsegoder, diskvalificerer sig selv omgående)?
Ÿ Hvordan agerer kandidaten under pres?
Ÿ Udtrykker kandidaten forståelse for hvordan vedkommende påvirker andre?
Ÿ Er kandidaten i stand til at lytte?
Ÿ Passer kandidaten i virkeligheden til den jobprofil vi har tegnet eller lader vi os blænde af f.eks. vedkommendes gennemslagskraft?
Ÿ Hvordan passer kandidaten ind i det øvrige team (både mht. personlige egenskaber og kompetence)
Stil jer selv spørgsmål om disse FØR i kigger på vedkommendes CV, og I vil opleve, at I oftere rammer plet i jeres rekrutteringsproces.