Allehelgens mørke og lys

En gabende tom kirke som et udtryk for, at der ikke var nogen døde at mindes, fordi ingen var døde. Men sådan er det. Døden er det eneste, vi kan være sikre på, og derfor kan man (desværre) også være sikker på, at folk sidder tæt på kirkebænkene denne søndag. Allehelgen er dagen, hvor vi skuer tilbage og mindes de døde. Mennesker, som måske i en særlig grad har ofret sig for os, for at give os det bedste de formåede uden forudgående tanke på sig selv. Fra det perspektiv kan det lyde paradoksalt, at man FEJRER allehelgen. For hvad er der at fejre ved døden? Midt i allehelgens mørke toner lyder her kristendommens lyse klangbund i budskabet om, at døden er overvundet. At Gud med Jesu opstandelse har brudt dødens magt. Allehelgensfejringen er således båret af håbet om og troen på, at man selv som død er levende for Gud. Den tro og det håb kommer stærkt til udtryk i sangen O, when the Saints, som vi nok alle har sunget og danset til i forskellige jazzfortolkninger. Den har været sunget af de sorte slaver i USA, og deres mange trængsler i livet på jorden er baggrunden for den lovprisning af Gud, der lyder i omkvædet: Oh Lord, I want to be in that number, Oh, when the Saints go marching in, som et udtryk for glæden over at skulle tilslutte sig de dødes fællesskab og det evige liv. For menneskets lyksalighed er ikke livet på jorden, men derimod det liv, vi skal leve, når vi opstår af døden, og den nye verden, det nye liv åbenbarer sig for os i Guds himmel. Dette håb var ikke slavernes alene. Det har sin baggrund i Matthæusevangeliets saligprisninger og billederne fra teksten i Johannes Åbenbaring. At salig er det menneske, der i livet på jorden lever med fattigdom, sorg og sult, som lider for sin tro og for at stifte fred og retfærdighed. Som lever for Gud og sin næste. Salig er det menneske, da det skal få sin løn i himlen. Og derfor sidder vi i kirken også altid med ansigtet mod øst, ligesom vi sænker kisten med den døde i jorden med ansigtet mod øst, for herfra stiger solen, herfra kommer lyset. Det jordiske liv er altså et, der leves i mørke med glimt af det lys og den lyksalighed, der skal omslutte os helt og aldeles hos Gud. Så nok skuer allehelgensdag bagud, men den skuer også fremad. Og dét er da værd at fejre og mindes om! Glædelig allehelgensdag!