Gustav har folkevognen tatoveret på sjælen

Der er en stærk duft af frihed og et skarpt skær af udlængsel over det mørkegrønne folkevognsrugbrød, som det holder der ved Ebeltoft Vig. De lettere mørnede sæder i kabinen vidner om en bil, der indeholder tusindvis af små historier, som er blevet til af de tusindvis af tilbagelagte kilometer, som omdrejningstælleren kan dokumentere.
Ved rattet sidder Gustav Tipsmark. Farven på hans jakke går næsten i ét med bilen. Det er nok tilfældigt. Men det er dog tydeligt, at når han sætter sig ind i bilen, retter sig lidt til og lægger hænderne på rattet, så er bil og fører smeltet sammen.

Livslang passion

De går langt tilbage, Gustav og Folkevognen. Ikke kun det grønne rugbrød, han sidder i nu, men selve mærket “VW”. Det har de også fået øje på hos den tyske bilgigant, hvorfor man i øjeblikket kan se ebeltofteren i en større reklamekampagne, der har fokus på nostalgien omkring bilerne. Og her har de fået fat i den rigtige i Gustav Tipsmark.
“Folkevogn for mig er en nærmest livslang passion, der startede med, at jeg arvede en folkevogn fra min farfar, da jeg var 16 år gammel, og den har jeg endnu. Siden har jeg ikke rigtig kunnet slippe det. I min familie har vi også altid haft en følelsesmæssig tilknytning til ting, og i mit tilfælde er det så upraktisk, at det er biler, og dem har jeg ualmindeligt svært ved at skille mig af,” fortæller Gustav Tipsmark.

Følelser på fire hjul

Den emotionelle samhørighed med folkevognen betyder, at han en samlet en god håndfuld Volkswagen-varianter sammen gennem tiden. De bliver svejset, skruet og pudset på hjemme i garagen. Ikke af den åbenlyse årsag at øge værdien på dem. Ganske enkelt fordi bilerne ikke bare er biler. Det er følelser på fire hjul.
“Det med at sælge er lidt for andre. For mig ligger der en masse oplevelser i de her biler. Jeg har kørt Europa tyndt en folkevogn sammen med min kæreste, og jeg har haft mine små børn med på ture i Norge og Sverige i dem. Nogle af mine bedste venner, er mennesker, jeg har mødt gennem de her folkevogne. Det er en masse følelser og oplevelser, som jeg aldrig vil kunne gøre op i penge,” forklarer folkevognsentusiasten.

Næste generation

Gustav Tipsmark hiver det gamle askebæger i folkevognen ind og ud. Den knirkende lyd af en gammel metalskuffe er en af de første, han forbinder med sin spirende passion for Vokswagen. I askebægeret havde Gustavs farfar bolcher, når de var ude at køre, og lyden af askebægeret får synligt den barnlige begejstring til at vælde op i ham.
I VW-kampagnen indgår Gustav i historien om folkevognen som den bil, der kører på tværs af generationer, og det er da også Gustav Tipsmarks håb, at beundringen for Volkswagen ikke bliver parkeret ved ham.
“Min søn på fire år er begyndt at spørge, hvornår vi kan komme ud at køre, og han er vil altid helst køres i børnehave i en gammel folkevognsbus. Man siger jo, at efter en samler, så kommer der en spreder, men hvis man ellers stadig må køre i de her gamle biler, når ungerne bliver store nok, så venter der også en nøgle på dem. Folkevogn går videre fra generation til generation.”
Han holder en kort pause, mens han kigger ud af forruden.
“Håber jeg.”