Fortsæt til indhold

Kommunen for borgerne

Samfund
Birte M. Andersen, næstformand i Kultur- og sundhedsudvalget (V)

Kommunen er til for borgerne – ikke omvendt. Den kommunale forvaltning er dels en myndighedsfunktion, men også en drifts – og serviceorganisation.

Kommunen skal forvalte fællesskabets regler og midler, men skal også hjælpe og formidle i forhold til borgerens behov og interesser. Det er vigtigt at huske på.
Jeg er derfor glad for, at der i den budgetaftale, som er indgået mellem byrådets partier, er kommet fokus på øget åbningstid både på Fælleden, men også på bibliotekerne. Samtidig slås det i budgetaftalen fast at det skal sikres at der er mulighed for at få kontakt med relevante fagpersoner i administrationen. Det gælder både for virksomheder og borgere.

Man kan sige: ja selvfølgelig, skal det være sådan. Men sådan har det bare ikke været. Vi er nogle, der har hørt kritik af at telefonerne var lukket ned, og de relevante fagpersoner ikke kunne træffes. Det duer naturligvis ikke! Og nu bliver det, i den politiske budgetaftale pålagt direktionen at sikre, at der bliver rettet op på dette.
I budgetteksten fastslå det også, at brugervenligheden skal øges på de obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Dette for at brugen og forståelsen af disse øges.
Jeg har det seneste år med konkrete eksempler påpeget nogle af disse problemer. Nu vil jeg holde skarbt øje med at budgetaftalen – også på dette område, bliver gennemført.
Kommunen er til for borgerne – ikke omvendt!