Søbyens superhelte
Som far til en 4-årig skal man interessere sig for lidt af hvert. Spørgsmålene varierer: Er vi sikre på, at der ikke findes krokodiller i Søbyen? Kan Captain America tæve Spiderman, og hvad nu hvis Hulk blander sig - hvem vinder så?
I øjeblikket er det altså superhelte, som giver 'street credit' i børnehaven. Faderen er vokset op med Batman, men kan forstå på sønnen og hans kumpaner i Asylgades Børnehus, at Spiderman og X-men nu er de sejeste.
Vanvittige historier
Superhelte-fænomenet er naturligvis amerikansk og begyndte i 1938 med Superman.
Jerry Siegel skrev historierne, Joe Shuster illustrerede, og resultatet blev Superman. En baby sendes bort fra en dødsdømt planet, lander på Jorden og vokser op i Kansas. En så vanvittig historie ville ingen avis trykke. Så det blev en ydmyg begyndelse - tre ruder på en avisbagside.
Forlaget DC Comics satsede - Superman kom på forsiden af et selvstændigt hæfte, som blev udsolgt på dage og blev indledningen på superheltenes gyldne æra.
Forlaget ønskede naturligvis at følge succesen op. Et nyt makkerpar blev hyret - denne gang Bob Kane og Bill Finger.
Kendere vil vide, at resultatet blev Batman. En ny slags superhelt uden superkræfter men med masser af teknologiske hjælpemidler, men også med en langt mere socialrealistisk baggrund.
Batmans alter ego Bruce Waynes forældre myrdes, og derfor ender Bruce som hætteklædt hævner.
Hvor 1930'ernes depression kaldte på virkelighedsflugt, motiverede 2. Verdenskrig til patriotiske superhelte.
Forlagene mobiliserede alle superheltene i kampen mod nazismen, men klassikeren blev Captain America fra 1941, som klædt i Stars and Stribes gav Adolf Hitler en kæberasler på coveret af første nummer.
Det siges at have haft en god effekt på mobiliseringen. At historien i Captain America indebærer både doping og genmanipulation, gør ikke historien ringere.
Fordærvede ungdommen
Superheltenes gyldne æra døde ud samtidig med afslutningen af 2. Verdenskrig. Psykiateren Frederick Wertham skriver i 1954 bogen 'Seduction of the Innocent', hvori han argumenterer for tegneseriernes skadelige indflydelse på ungdommen.
I dag synes argumentationen søgt - Batman og Robins forhold tillægges homoseksuelle undertoner, Superman er fascist og Wonderwomans opførsel ukvindelig - men i 1954 fører debatten til, at branchen for at undgå statslig indblanding indfører selvcensur i form af 'The Comics Code Authority'. 41 på- og forbud regulerer derefter indholdet i tegneserierne især med hensyn til vold, sex, profant sprog og nøgenhed.
Resultatet blev, at salget faldt med mere end 50 procent for aldrig siden at opnå samme niveau.
En ny begyndelse
Forlagene forsøgte at vende denne udvikling. Timely Comics hyrede Stan Lee og tegneren Jack Kirby og ændrede navn til Marvel. Klogt træk.
Opgaven blev at opfinde nye superhelte, og resultatet blev blandt andet De fantastiske fire, Hulk, Iron Man, og i 1962 fulgte Spider Man.
Spider Man var nyskabende. En superhelt med hverdags- og ikke mindst kærlighedsproblemer blev en enorm succes. Marvel blev markedsførende, men DC fulgte med - ikke mindst fordi Batman i 1960'erne blev hovedpersonen i en succesfuld tv serie.
'The Comics Code Authority' blev gradvist opløst i løbet af 1970'erne og 1980'erne.
Argumenterne fra forlagene var, at kodekset var kunstnerisk begrænsende - men mon ikke også der blev skelet til salgspotentialet? Der var i hvert fald krise i 1990'erne, da Superhelte-hæfterne nu skulle konkurrere med computerspil og en større tv-sendeflade.
Redningen for Marvel blev filmatiseringer - især af Spiderman.
I dag er superhelte-universet kæmpestort - der er mere end 5.000 helte og skurke i Marvels univers, som nu er verdens førende.
Kun en brøkdel er oversat til dansk, men nok til at konstatere, at Captain America sjældent får lejlighed til at tæve Spiderman.
Superheltene findes også på biblioteket