Rødt regionalt besøg på Neurocenter

"Det er jo ikke en hjerneskade der er indlagt. Det er et menneske med familie og netværk og de kulturer og vaner de nu har,” sådan lød forklaringen fra udviklingskonsulent Rita Andersen fra Hammel Neurocenter, da hun forsøgte at forklare tre socialdemokratiske politikere på tur om, hvorfor det er så vigtigt at personalet af og til kan få tid til at få 'psykisk ilt' og hjælp til at tale med hinanden om de hjerneskadede patienter de hjælper hver dag.

Personalepleje

Birgit Marie Christensen fra Søften er efterlønner, men tidligere afdelingssygeplejerske på netop Hammel Neurocenter. Hun opstiller til regionsrådsvalget for socialdemokratiet og havde inviteret sig selv, borgmester Nils Borring og nuværende regionsmedlem, Anders Kühnau på en tur til Hammel Neurocenter og derefter på Bo- Rehabiliterings- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej, også i Hammel.
“Jeg vil gerne sætte fokus på personalepleje på alle vores sygehuse i regionen, for jeg tror alle afdelinger kan lære af Hammel Neurocenters måde at lave velfungerende personalepleje på. Hvis personalet har det godt, så får de pårørende og patienterne det også,” lød det fra Birgit Marie Christensen, efter at netop Rita Andersen havde forklaret principperne bag måderne at få perssonalet tanket op igen.

iltmasken på dig selv først

“Det er ligesom stewardessen i flyet der siger, at du skal tage iltmasken på selv, før du hjælper andre. Man skal have psykisk ilt, så man kan hjælpe andre,” lød det.
Under besøget kunne ledelsen, med ledende overlæge, Merete Stubkjær i spidsen, også forklare, at man valgte at se det positive i, at der skulle nedlægges senge.
“Det betyder faktisk at vi indretter tre afsnit på pladsen, vi kunne have pakket det hele sammen på to afsnit, men pladsen giver også bedre behandling,” lød argumentet.
Det blev understøttet af Jacob Gram, der kunne fortælle hvordan man i hans afdeling, glædede sig til at indrette sig på endnu mere plads. For det betyder også, at der vil komme færre konflikter.
For når man har en hjerneskade, så kan man begynde at foretage sig de samme ting, som man gjorde derhjemme, som at trække en skuffe ud, der plejer at være lige under vasken. Når den så ikke er der, så kommer frustrationen ud.
Eller patienten kan få tanken, at man skal gøre klar til arbejde, selvom man jo er indlagt.
Og de handlinger og tanker skal rummes og dæmpes af personalet, inden det eskalerer i en konflikt, lød det.
“Så mere plads betyder, at vi for eksempel kan indrette lejligheder med patientens ting, en lampe, en sofa, så de føler sig hjemme,” forklarede Jacob Gram.

Stolte af Hammel

Hverken Anders Kühnau eller Birgit Marie Christensen var bange for neurocentrets fremtid:
“Vi er stolte af Hammel. Vi skal holde fast i udviklingen og styrke den.”
De to kandidater til regionsrådsvalget mener begge, at man burde samle endnu flere patienter med hjerneskader på neurocentret end i dag.
I dag placeres der en del hjerneskadede patienter med andre 'primære' sygdomme på andre hospitaler. Fordi de først og fremmest behandles for de andre sygdomme. Men her glemmes hjerneskaden og det kan få alvorlige konsekvenser, både for patienten, men også personalet, der jo ikke er trænet i at behandle hjerneskadede. “Socialdemokratiet mener, at man burde nytænke og i højere grad gøre det muligt for Hammel Neurocenter at kunne tage imod hjerneskadede patienter, der også har andre sygdomme,” lyder det fra de to.