Fortsæt til indhold

Gardens jule- lotteri på gaden

Samfund
Arkiv

I perioden fra 29. oktober til 27. november holder Hinnerup Garden deres traditionsrige julelotteri.
Der sælges i alt 4.900 lodsedler til en pris på 20 kroner per styk.
Det er 28. gang lotteriet holdes. Prisen på lodsedlerne har været uændret siden starten, og der er præmier, som er skænket af forretningsdrivende i Hinnerup og omegn.

Mange støtter

Den samlede præmiesum er på 35.000 kroner, hvilket er noget højere end tidligere, da der i år har været rigtig mange sponsorer, som har ønsket at støtte lotteriet.

Også salg i midtbyen

Medlemmerne i garden vil forsøge at komme rundt til alle husstande i Hinnerup og omegn og håber naturligvis, at de vil blive godt modtaget.
Fra 4. november er det også muligt at købe lodsedler i midtbyen.
Overskuddet ved salget bliver brugt til køb af nye instrumenter og honorar til professionelle instruktører.
jbe