Demokrati er ret og pligter
Arkiv
Integrationsrådet inviterer borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund til et valgmøde i Kulturhuset i morgen aften, torsdag 9. november kl. 19-21 forud for byrådsvalget.
“Man skal have boet i Danmark i tre år og være fyldt 18 år, så er man både valgbar og har valgret,” siger Erik Haakonsson, formand for Skanderborg Kommunes Integrationsråd.
“Vi laver valgmødet for at involvere flygtninge- og indvandrere i demokratiet. De skal se, hvordan det virker, og at de både har rettigheder og pligter. Jeg ser det sådan, at man i vores demokrati også har pligt til at stemme,” siger han.
Integrationsrådet gennemførte et tilsvarende valgmøde ved sidste byrådsvalg. Og vi håber på god tilslutning,” siger han.