DIS i Stilling leverer nyt solidt årsregnskab
Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS’ bruttofortjeneste steg 21 procent
Ingeniør- og udviklingsvirksomheden Dansk IngeniørService A/S (DIS) fortsætter den positive fremgang og præsenterer en samlet bruttofortjeneste på 196 mio. kr. svarende til en fremgang på 21 procent. Fremgangen smitter ligeledes af på overskuddet, som endte på 31,5 mio. kr. for regnskabsperioden. Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse.
Hos DIS er man tilfredse med regnskabet, der lever op til virksomhedens forventninger.
På det internationale plan er medarbejderstaben øget med over 40 procent, udelukkende gennem organisk vækst.
“Vi fortsætter vores internationale ekspansion og har med lanceringen af vores globale teams skabt grundlag for den fortsatte ekspansion. Der er gode synergier for DIS i et styrket internationalt setup, siger Group CFO i DIS,” Anders Nørgaard.
DIS' forventninger til væksten det kommende år ligger på niveau med det netop afleverede regnskab, hvor DIS forudser, at de igangsatte initiativer samt nye tiltag vil have en positiv indvirkning, så virksomheden kan nå målet om 30 procent årlig vækst.
Virksomheden tæller nu i alt 13 afdelinger på verdensplan cns