Fortsæt til indhold

2017 var rekordernes arrangement

Samfund
Arkiv

Stafet for livet Syddjurs 2017 blev rekordernes stafet. Det kunne den afgåede chef for Stafetten, Jane Frank Pedersen, ved afslutningsfesten for de frivillige forleden afsløre.
Der var rigtig mange deltagere. I alt 1.830 registrerede sig, og de fyldte ifølge en pressemeddelelse meget i det fine vejr. Den hidtidige rekord var 1.879 i 2015, men med det utrolige regnvejr, der var det år, blev mange væk. I år var vejret helt fantastisk, lige indtil der skulle pakkes telte sammen. Så væltede regnen ned, og det betød selvfølgelig et stort tørrearbejde i dagene efter stafetten.
De tilmeldte var flittige gående, løbere og cyklister. I alt blev der gennemført 60.348 omgange svarende til 36.209 kilometer.
Deltagerne fyldte meget i Byparken. Således var de sidste deltagere ikke startet på første runde, før tamburkorpset var nået tilbage til start.
De flere deltagere kom også fra et rekordstort antal hold. Nemlig 51 mod hidtidige rekordantal 47 i 2016. Arrangørernes mål var 50 hold, så de er meget tilfredse.
Det økonomiske resultat 700.057 kr. modsat det hidtil største resultat i 2016, som var 608.779 kr. Næsten 100.000 mere i år.
Flere penge fra holdenes indsamlinger. Mere fra sponsorerne, så de mange stigninger var baggrund for resultatet. Med resultatet i 2017 har stafetten i Syddjurs i de 11 stafetter siden 2007 genereret et samlet overskud på 3.207.602 kr. Det beløb er sendt videre til Kræftens Bekæmpelse.
Stafet for Livet Syddjurs er glade for og stolte over at kunne bidrage med så flotte beløb hvert år.