Fortsæt til indhold

Anders Samuelsen og Ole Birk Olesen til Favrskov

Samfund
Arkiv

Liberal Alliance i Favrskov får besøg af hele to ministre. Udenrigsminister Anders Samuelsen og Transportminister Ole Birk Olesen klommer til transportfirmaet Frode Laursen i Vitten torsdag 16. november kl. 13.00-14.00.
“Vi tager de to på virksomhedsbesøg, hos Favrskovs største virksomhed,” fortæller Camilla Borregaard, opstillet til både regionsvalg og kommunalvalg for Liberal Alliance. Under besøget vil der i præsentationen af virksomheden, være fokus på de job, viden og indtægter Frode Laursen har skabt for Danmark igennem deres ekspansion i udlandet. Derudover vil de transportpolitiske områder blive drøftet.
”Vi glæder os, i Liberal Alliance Favrskov, rigtig meget til at besøge Frode Laursen. Dels fordi vi som kommunalpolitikere, meget gerne vil vide hvad vi kan gøre endnu bedre for at styrke erhvervslivet i Favrskov Kommune, men også fordi vi tænker, det er aktuelt for en international transportvirksomhed som Frode Laursen at fortælle vores Udenrigs- og Transportminister, hvad der kan gøres bedre for Danmark som helhed,” siger Camilla Borregaard.