Fortsæt til indhold

Nyt minimarked i Hammel

Mini Bazar i Hadsten udvider med Kosher MiniMarket i Østergade i Hammel. Der mangler dog lige et par ting.

Samfund
Michael Wulff

Huzzni Khalil kommer kørende i sin varevogn, da FavrskovPosten kigger forbi ved bagindgangen til det nye Kosher MiniMarket (se kort herunder) i Hammel.
“Ja, der bliver masser af gratis parkering heromme,” lyder det fra ham, der for nogle år siden kom til Danmark som kurdisk flygtning fra Syrien.
Nu åbner han endnu et marked ved siden af hans allerede eksisterende Mini Bazar i Østergade i Hadsten.

Eksotisk oplevelse

Der er fyldt op på hylderne i lokalet i Hammel, men den friske frugt og grøntsager mangler.
“Vi mangler at få vores CVR-nummer og skal have en Dankort-automat leveret, før vi kan åbne,” siger Huzzni Khalil.
Han har opkaldt markedet i Hammel efter sin nyfødte datter Kosher, Kosher MiniMarket.
Markedet i Hammel skal ligesom det i Hadsten levere varer fra hele verden med en overvægt af varer fra Tyrkiet.
Hvornår Huzzni Khalil er klar til at fjerne afdækningen og åbne i Hammel er i skrivende stund ikke klart.
Men når de sidste ting er på plads, er der mulighed for at få lidt eksotiske oplevelser hos Huzzni Khalil og Mostafa Mostafa, der hjælper til.