Kom indenfor i designikonets hjem i Brabrand
Se arkitekt Knud Friis' villa på en høj i Brabrand
Arkiv
I 1958 opførte den danske arkitekt Knud Friis en villa til selv og sin familie på en høj i Brabrand. Dengang blev villaen opfattet som aparte og udtryk for armod. I dag regnes den for et arkitekturhistorisk mesterværk.
Realdania, der i dag ejer huset, inviterer indenfor 19. november kl. 10-15 for interesserede, der gerne vil opleve huset på tæt hold.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer Danmarks højeste hus til at se ud
Huset fremstår i dag med den oprindelige farveholdning samt gulvbelægning. Kendetegnende for huset er de rå vægge i beton med tydelige spor af forskallingsbrædder samt de iøjnefaldende blå elementer som døre og vinduesskodder.
Adressen er Højen 13 i Brabrand.