"Jeg holder meget af lokalpolitik!"

De fleste har sikkert på et tidspunkt nikket genkendende til Johannes Møllehaves vise ord, at ”såfremt man vågner op en morgen, og det ikke gør ondt nogen steder, så er det fordi, man er død”.

Jeg har da heldigvis endnu ikke oplevet sådan en morgen, men til gengæld er jeg hver morgen smerteligt bevidst om, at jeg stadig er i live, og selv om jeg ikke er meget for at indrømme det, så ved jeg jo godt, at alle mine skavanker ikke kun skyldes, at jeg er i live, men jo også at jeg er ved at blive en ældre model.

Hvis jeg i misforstået ungdommeligt overmod skulle glemme min alder, bliver jeg ustandseligt mindet om det, når jeg læser avisen eller ser nyheder i fjernsynet, for jeg forstår mindre og mindre af, hvad der foregår omkring mig.

Det hele var meget nemmere at forholde sig til i gamle dage, hvor Østblokken var vores fjender. De var de slemme, og vi var de gode, hvor svært kan den slags egentlig være?

Jo, det viser sig nu, at det kan være endog meget svært, for når jeg ser nyhederne i TV, så kan jeg ikke altid lige finde ud af, hvem der er de slemme nede i Mellemøsten (det afhænger en del af journalistens mening!), og jeg kan da slet ikke gennemskue, hvem jeg skal ”holde med” ude i Asien, hvor jeg dog har besluttet, at jeg ikke kan lide ham nordkoreaneren med den smarte frisure.

Jeg har for nogen tid siden opgivet at forholde mig til dansk politik på højere plan, for det kan jeg da slet ikke finde ud af. Det er der formentlig ikke ret mange, der kan, hvilket selvfølgelig godt kan skyldes, at det slet ikke foregår på noget højere plan, men derimod i en meget lille verden på Christiansborg.

Nu vil jeg ikke påstå, at jeg kan gennemskue visionerne for lokalpolitikken i Aarhus, faktisk kan jeg slet ikke få øje på visionerne, men med kommunalvalget lige om hjørnet prøver jeg jo at følge med i de lokale begivenheder efter bedste evne, og selv om Byrådets beslutninger sommetider er uforståelige, så kan jeg godt lide at læse om dem, fordi de næsten altid har ret stor underholdningsværdi.

Jeg har for eksempel som mange andre undret mig over, at man havde planer om at fylde sand i Tangkrogen, men nu undrer jeg mig ikke over det mere, for nu har man en anden plan for det område.

Det har man tilsyneladende også for Bruuns Bro, der i fremskridtets navn skulle nedrives, vist nok uden at byplanlæggerne havde taget højde for, at der altså bor en hel del mennesker på Frederiksbjerg, men det kunne måske til gengæld puste liv i den hensygnende Frederiks Allé, der er skæmmet af butiksdød.

Mens protesterne haglede ned imod nedrivningen af Bruuns Bro, blev der blandt andet foreslået, at man i stedet for at rive broen ned, valgte at sænke skinnerne, så togene kunne passere, men det kunne af tekniske årsager ikke lade sig gøre.
Man kan dog godt få den tanke, at det ikke var teknikken, men derimod politikken, der lagde hindringer i vejen for denne løsning, for nu ser det ud til, at det alligevel sagtens kan lade sig gøre. Og det ligner faktisk et lille mirakel, for ikke alene kan det lade sig gøre at sænke skinnerne, så vandrehallen i banegårdsbygningen og den gamle bro kan bevares, det er tilmed også omkring 65 millioner kroner billigere.

Det sidste skal man nok ikke gå i selvsving over, for det skal nok lykkes at overskride budgettet, så det beløb bliver udlignet, men ifølge borgmesteren, transportministeren og flere politiske ordførere, som nok ved, hvad de taler om, så er det den bedste løsning.

Jeg holder meget af lokalpolitik!