Fortsæt til indhold

Lufthavnslisten gik stille i sig selv

Samfund
Arkiv

Ivan Borgbjerg fra Jeksen vakte opsigt, da han i foråret alene mand ville puste nyt liv i planerne om at lave en ny østjysk lufthavn ved Flensted nær Låsby til erstatning for lufthavnen i Tirstrup efter, at byrådet havde lagt planerne død.

Han indrykkede annoncer for sagen. Og som menig borger inviterede han i april til et møde med lufthavn på dagsordenen på Hørning Kro, hvor der ifølge det oplyste mødte cirka 20 personer frem.

Efter mødet oplyste han, at der ville blive taget initiativ til at etablere en liste til byrådsvalget med det ene formål at få en ny lufthavn placeret ved Flensted. Men listen glimrer ved sit fravær blandt partier og personer, der stiller op til byrådsvalget 21. november.

Hvad skete der egentlig med listen?

“Der var alt for få, der var med på ideen. Mit ønske var at løbe det i gang, men der er ikke udsigt til at få det igennem politisk i byrådet, fordi politikerne er bange for, at de vil miste stemmer på det. Jeg mener dog stadig, det er den rigtige ide,” siger Ivan Borbjerg.