Fortsæt til indhold

Bilkørsel gennem gård med 64 km/t

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

De fleste ville nok tvivle på, det er rigtigt, der er målt en bilist, der kørte gennem gårdspladsen på Vestermølle med 64. km. i timen. Det er ikke destop mindre sandt.
Det skete, da kommunen i 10 dage i foråret målte antallet af biler og deres fart på den private fællesvej, der går gennem Vestermølle og desuden betjener tre private ejendomme.
I syv-otte år har Vestermølleforeningen forsøgt at få kommunen til at skabe større trafiksikkerhed. Derfor blev der både i 2013 og i foråret 2017 lavet trafikmålinger. I 2013 kom der i snit 12 gennemkørende biler i døgnet med en gennemsnitsfart på 32 km./timen ved grusvejen.
I foråret blev der målt tre steder, og da var der kun en ubetydelig gennemkørende færdsel, kun to biler i snit pr. dag. Men der blev målt hastigheder på henholdsvis 50 og 64 km./timen.
Miljø- og Planudvalget har vedtaget, at der skal laves en form for hastighedsdæmpende indsats.