Forbrugernes stemme fundet
Afstemningen til forbrugervalget er slut, og forbrugerne har valgt deres repræsentanter. Det bliver Annette Søgaard Schmidt og Anne Neergaard, der fra januar 2018 og fire år frem skal være forbrugernes stemme i bestyrelsen for Favrskov Spildevand A/S.
Fire kandidater stillede op til valget. Annette Søgaard Schmidt og Anne Neergaard fik flest stemmer og blev dermed stemt direkte ind i Favrskov Spildevands bestyrelse. Elin Leth Jespersen blev valgt ind som 1. suppleant og Knud Ole Thykær som 2. suppleant.
Forbrugerrepræsentanterne skal sammen med den øvrige bestyrelse fortsætte udviklingen af Favrskov Spildevand og sikre god dialog med forbrugerne og det omgivende samfund.
Klimasikring og struktur
De vil få indflydelse på selskabets fremtidige planer og være med til at præge emner som klimasikring og fremtidig struktur inden for spildevandsområdet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning.jesl