Cafe Havehuset inviterer til middag
Juleaften kan man tilbringe i slotsparken
Arkiv
“Skal du holde juleaften alene, eller magter du bare ikke at lave julemaden i år? Så kom til juleaften i Cafe Havehuset”.
Sådan lyder det fra cafeen i Slotsparken, hvor de serverer helstegt, sprød and med det helt rigtige tilbehør: Hvide og brunede kartofler, rødkål og brun sauce. Desuden kan der efter maden bestilles risalamande med kirsebærsauce og portvin til.
Prisen er 139 kroner. Cafeen har rødvin til julemaden, der er pyntet op, og der er julemusik og hygge.
De starter tidligt, så kom gerne direkte fra kirke til gløgg og hjemmebagte brunkager, mens duften fra juleanden breder sig, lyder opfordringen.
Arrangementet slutter cirka klokken 21.
Bestil bord via www.cafehavehuset.dk.