Fortsæt til indhold

Det har vejsagen kostet kommunen

Aktindsigt viser hvad Favrskov Kommune har brugt på vejsagen i fire år

Samfund
Kian Johansen

FavrskovPosten har fået aktindsigt i de udgifter som Favrskov Kommune har haft de sidste fire år i forbindelse med vejsagen.
Der er ikke medtaget tidsforbrug i andre afdelinger end Trafik og Veje og f.eks annoncering, i de tal som Favrskov Kommune har opgjort, så tidsforbruget må formodes at være højere.

Trafik og Vejes tidsforbrug

2014 124,50 timer
2015 327,25 timer
2016 1.724,25 timer
2017 228,50 timer
I alt 2.404,50 timer
Ifølge hjemmesiden statens-adm.dk svarer et årsværk til 1924 timer. Altså en fuldtidsstilling i 37 timer om ugen i et år.
Favrskov Kommunes 'vejrådgiver' er ansat tidsbegrænset i 18 måneder fra 15. september 2016 til 15. marts 2018. Omkostningerne ved at hyre vejrådgiveren udgjorde ca. 20.000 kr. Rådgiveren får cirka 40.000 kr. om måneden. Fra 15. september 2016 til ca. 1. april 2017 har vejrådgiveren været beskæftiget fuld tid med vejsagen. Vejrådgiveren har derfor ikke været omfattet af Trafik og Vejes tidsregistrering. I perioden 1. april 2017 og til dato har rådgiveren også været beskæftiget med vejsagen, men som følge af Byrådets beslutning om annullering af nedklassificeringen kun i et meget mindre omfang.
LÆS Nils Borring: "Den vanskeligste sag i 20 år."

Ekstern konsulentbistand

Favrskov Kommune har haft udgifter til forskellige rådgivere i forbindelse med nedklassificeringssagen.
Rambøll Danmark A/S: 286.883,70 kr.
LE34 A/S: 75.220,28 kr.
Sweco Danmark A/S: 79.500,00 kr.
Advokatrådgivning: 135.000,00 kr.
Udgifter til borgermøder og informationsmøder 45.044,68 kr.
Skurvognsmøder i 2016 for ca. 3.000 kr.
Lægger man 'vejrådgiverens' løn i 18 måneder sammen med udgifterne ovenfor, bliver beløbet på mere end 1,34 millioner kroner. Derudover skal lægges lønudgifterne for de 2.404 timer oveni.