Fortsæt til indhold

Skolernes fremtid i Kommunen

Samfund
Ole Juhl Jeppesen, byrådskandidat (SF)

Lærerne og pædagogerne på skolerne, har længe fortjent at blive lyttet til. Taget med på råd. Så eleverne kan få en bedre skole, via trivsel og motivation hos de ansatte.

Årene efter konflikten og lockouten, har været hårde, økonomisk og mentalt.

Vi blev kørt over dengang, som den nye bog: “Søren og Mette i benlås” med rystende tydelighed beskriver.

De topansvarlige fra dengang. Margrethe Westager R., Christine Antorini S., Helle Th. S., og Bjarne Corydon S., tier sandheden ihjel. 3 af dem, nu i internationale topjobs!
Heldigvis står en ærlig sjæl frem og bekender. Nemlig Annette Wilhelmsen, og hurra for hendes mod. Dengang stod hun, som ret ny formand i en penibel situation, efter Villy Søvndals pludselige, alvorlige sygdom. Bordet fangede, i regeringsdeltagelsen.

På de indre linier i partiet kæmpede jeg imod, på interne møder, og mails, men forgæves. Nogle andre partier havde tilrettelagt et nøje aftalt forløb, bag lærernes rygge.
Kort efter lockouten, ville SF på Christiansborg ikke sluge flere kameler. Vi var i regeringen, fordi alternativet kunne have været Lars Løkke. Regeringsforslaget om salget af DONG, blev endestationen.

Vi har taget tæskene, og kampen for at vende tilbage, og opnå de ansattes tillid igen.
Dengang, var det eneste vi fik gennemtrumfet, at man kunne lave lokalaftaler.
Det gik de andre partier derefter stik imod!

Skanderborg kommune ville også have “det mest mulige ud af lov 409 og reform”.
Opfordrede endda andre kommuner til at følge trop på flere møder.

Jeg kæmpede i byrådet, for en lokalaftale, men helt forgæves.

De fleste kommuner i DK, har nu erkendt fejlen, og lavet aftaler. Dog ikke Skanderborg.
Nu må skolerne så selv bestemme, om de vil søge om to-lærer ordning, og kortere skolegang. Wauw det lyder flot, men pengene man sparede, i SFO'en, da skoledagen blev længere, ved at de ansatte i skolen, læste flere ulønnede timer, følger nu ikke med tilbage til SFO'erne! Selvom de nu igen får de børn tilbage, som ellers var stoppet, grundet den meget lange skoledag.

Sådan genvinder byrådet ikke de ansattes tillid i Skanderborg kommunes skoler/SFOer.
Det kunne ellers være nemt at give valggaver, hvis man blot kunne skære ressourcer, og bagefter være venlig, og tilbyde valgfrihed, indenfor skolens og SFO'ens allerede nedskårede budget.

Det er ganske enkelt for nemt, Venstre, konservative, liberal Alliance, m.f. at indføre pseudo valgfrihed, til nul kroner, mener jeg!

Samt bryste sig af, at ville skolerne det bedste, og prale med de nye budgettal. Når man først har taget med den anden hånd.

Der er brug for et styrket SF i byrådet. For skoler, SFO og institutioner skal behandles fair. Det har de sukket efter længe.