Valg i børnehøjde

Valg “Man går ned i gymnastiksalen, der får man en lang gul seddel. Så går man ind et sted, hvor man ikke kan se, hvad man skriver, og så putter man det ned i en kasse,” siger Eigil Vangsgaard, der går i 1.a på Skovvangsskolen.
LÆS OGSÅ: Uenighed på fløjene: Valget er (ikke) afgjort i Aarhus

Hvad sker der så med den, der får flest stemmer?

“Han bliver borgmester!” råber alle seks elever i kor. De er alle syv år og går i henholdsvis 1.a og 1.b på Skovvangsskolen.
Selvom der er hele 11 år, før de selv må stemme til et valg, så ved de allerede lidt om, hvordan den politiske scene ser ud i Aarhus.
“Jacob Bundsgaard er borgmester. Jeg tror han bliver det igen. Fordi der er mange, der godt kan lide ham,” spår Asmus Skovlund.

Hvad ville i bestemme, hvis I var borgmestre?

“Først ville jeg bestemme, at de der huller i vejen ville blive lappet. Så ville jeg gerne bestemme, at der skulle være flere politibetjente,” lyder det fra Anna Kastrup, der ikke helt bider på Anton Henriksens forslag om at bygge flere hospitaler.
Én mærkesag går igen fra de seks førsteklasseselever. Det er at bruge flere penge på de gamle.
“De har jo ikke så meget liv tilbage ligesom os, der er børn,” forklarer Asmus Skovlund.
“Det er vigtigt, at de gamle har det godt. Så lever de måske lidt længere,” lyder det opbakkende fra Katrine Lauridsen.
Men det er alligevel ikke alle, som har lyst til at være borgmester.
“Jeg vil faktisk ikke alligevel, for jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre. Fordi man har måske ikke både råd til plejehjem, og dem der arbejder på plejehjem og lappe veje og sygehuse og lægehelikoptorer og toge og sådan noget,” siger Asmus Skovlund eftertænksomt, og Eigil Vangsgaard nikker bekræftende.
Det ér altså et svært job at være borgmester.
Heldigvis er det nok bare at stemme, hvis man vil bakke om demokratiet. Det ved Sigrid Larsen er vigtigt.
“Så bliver allesammen ikke uvenner.”