Valgmøde med byggesager og autisme
Millioner ruller til byggesagsbehandlere under det sidste store valgmøde i InSide før KV17 på tirsdag
Cirka 120 deltagere, heraf godt 50 'almindelige' vælgere deltog til onsdagens valgmøde i InSide, arrangeret af socialdemokraterne.
SF undtaget, så deltog ni partiers spidskandidater i seancen, der blandt andet bød på emner som ældrepleje, flygtninge, unge i Favrskov, fremtidigt byggeri, privatisering af veje og byggesagsbehandlingstider.
Nils Borring (S) lovede at hans parti efter valget vil foreslå at tilføre en millon kroner til flere byggesagsbehandlere, afdelingen lider blandt andet under, at det der svært at fastholde medarbejderne i længere tid.
Det fik Flemming Nørgaard (V) til at prikke til borgmesteren. “Hvorfor ikke med det samme. Det har du da muligheden for at gøre nu.”
Autister og tillid
Torben Christensen (RV). svarede på et spørgsmål, om hvad man skal gøre med autisme og andre svære diagnoser i folkeskolen.
“Vi er inde i et sytem hvor vi pacer de unge frem. Det er karakterer der bestemmer. Vi skal tænke en tillidskommune-tanke og imødegå det og være bedre til at hjælpe.”
Derudover havde han et indlæg om, hvorfor man havde lavet en byggeplanlægning 20 år frem, der ikke tog højde for fremtidsforskernes og hans egen oplevelse af, hvad de unge ville have: Natur og nærhed i lokalsamfundet, lød buddet.
Forandring fra Venstre
Borgmesterkandidaten fra Venstre, Flemming Nørgaard slog fast, at han burde til, fordi der skal forandring til og tingene skal ske hurtigere.
Bo Berger (LA) var imod letbanen og mente pengene skulle bruges på at udvikle andre områder i Favrskov, blandt andet Ulstrup, mens Benny Jensen fra Nye Borgerlige var klar til at “bruge mere asfalt og gøre noget ved udkørslerne til Viborgvej.”