Sommerhusejere og gæster mødtes
Ebeltoft Novasol havde forleden arrangeret et glædeligt møde mellem sommerhusejerne Rita og Per Nørgaard og et hold trofaste gæster.
Mødet fandt sted for at fejre, at familien Spijker fra Holland var i huset for 10. gang på 10 år. Spijker-familien plejer at komme hvert år i november og bliver i 14 dage. Hr. Spijker fortalte at familien har været i Danmark 17 eller 18 gange, men at i dette hus føler de, at de har fundet deres andet hjem. Spijker-parret spiller begge golf i den lokale golfklub, når de er her og hr. Spijker finder også tid til at fiske næsten hver dag, mens hans kone shopper blomster og julegaver i Ebeltoft.
Det er også en fast tradition, at de hvert år tager til Helgenæs Fyr, hvor de mindes hr. Spijkers far, der også var meget glad for Danmark. Familien passer godt på huset og hjælper altid med at rive græsplæne og feje pænt om huset under deres ophold, eller hjælper med at lave julebelysning. De glade husejere og Novasol besluttede i fælleskab at forære gæsterne en uges gratis ophold til næste år.jbe