Sporupkører nummer 2 i rally
Den erfarne rallycodriver Kaj Mikkelsen, der kører Opel Corsa OPC, sluttede i weekenden rallysæsonen af i Rally Denmark på landevejene omkring Viborg.
Her havde Sporupkøreren sammen med sin førstekører, Jan Jacobsen fra Holstebro, godt med fart i parrets Opel Corsa, og resultatet blev en flot andenplads i både Opel Corsa Cup og klassen for tunede biler under 2 liter.
“Vores turbolader var noget slidt, og vi kunne ikke nå at få en ny, så vi havde kun 177 HK mod de 200, vi plejer. Det kunne mærkes, men vi havde et godt flow i bilen alligevel, så jeg er nogenlunde tilfreds,” siger Kaj Mikkelsen i en pressemeddelelse.
I årets samlede resultat blev han og Jan Jacobsen nummer to i både Opel Corsa Cup og i mesterskabet for tunede biler.
I 2018 er deres mål at rykke en plads op på sejrsskamlen.
gs