Arrogante politikere
Messen i HadstenHallen var rigtig god. Der er dog et stort men - de politiske partier. Mage til en flok. Man skulle tro, at de alle sammen var offentlig ansatte, der er vant til, at borgerne kommer til sig for at få rådgivning. Ikke hos ét eneste parti oplevede jeg en interesse i at tage kontakt til en borger for at fortælle om partiets holdning til kommunale spørgsmål.
Partisoldaterne var mere interesserede i at snakke med egne eller en anden fra et modstanderparti.
Endnu en ting: At man blev mopset over påtalen om det arrogante i at blokere en p-plads med bil og trailer, med den dumsmarte bemærkning om, at man skulle have al grejet med hjem igen.
Så vidt jeg ved fra adskillige messer, fjernes udstillingsgenstande først, når messen er lukket.
Politikerlede når den er mest arrogant.
Til arrangørerne. Er mennesker med handicap uønskede? Det var ingen smidighed eller forståelse. Sikke en skrankepave.
Til gengæld masser af ros til de forretningsdrivende.
Opfordring til at få mere at vide om deres produkt eller smage.