Fortsæt til indhold

Frijsendal Friskole får Skolemælkslegat

De to mindste klasser har fået penge til at besøge Kyst- og Fjordcenteret

Samfund
Arkiv

Frijsendal Friskole i Sall ved Hammel har fået 3.500 kroner til udflugt til Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord. Pengene kommer fra Mejeriernes Skolemælksordning, som donerer penge til oplevelser eller ting, som gør hverdagen sjovere og bedre for skoleklasser landet over.
Med pengene kan 0. og 1. klasse fra Frijsendal Friskole glæde sig til at komme på udflugt til Kyst- og Fjordcenteret, hvor eleverne skal lære om natur og miljø.

Gode oplevelser

Frijsendal Friskole havde så god en idé, at der nu er penge på vej fra Skolemælkslegatet. Legatet uddeler to gange om året penge til skoleklasser over hele landet - cirka 200.000 kroner på årsbasis.
”Vores mål med Skolemælkslegatet er at bidrage til gode oplevelser, der understøtter sundheden i bred forstand og gør fællesskabet endnu stærkere i klasserne og på skolerne,” forklarer Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

To uddelinger per år

Skolemælkslegatet kan søges to gange om året. Næste gang er 15. marts 2018.
Man kan følge med på edutainmenthuset.dk, hvor der også er andre aktiviteter for landets skoleklasser.
jbe