Fortsæt til indhold

Forfatter fra Nørager bag interaktiv lærebog - “I Dragens Kløer”

Samfund
John Pedersen

Mogens Buus fra den lille landsby Nørager på Djursland er aktuel med en ny interaktiv eventyrbog med titlen “I Dragens kløer”.

Forfatteren, der også er manden bag bogens tegninger, har i 20 år arbejdet som kunstmaler og derefter som illustrator og spiludvikler, blandt andet med Pixiline-spil og læringsspil for Zoo i København.

Han har også illustreret børnebøger for Egmont Kids og lavet lærebøger for forlaget Alinea.

De seneste otte år har Mogens udviklet spil og interaktive tæpper i eget firma, TipTapTudse.

“Jeg har de sidste par år skrevet og tegnet på dette eventyr, der udspiller sig i samme klassiske univers som TipTapTudses interaktive fortælletæpper, hvor tæppernes scanbare “måske-historie” lægger op ti, at børn og voksne selv skal fortælle historier”.

Fredag 24.november læser Mogens Buus uddrag af bogen i Grenå Bogklub kl. 16 - lige før byens store juletræ tændes.

Lørdag 25. november fra kl. 11 til 12 er der bogreception på Auning Bibliotek.