Fortsæt til indhold

Ulovligt solfangeranlæg bliver nu gjort lovlig

Samfund
John Pedersen

Det politiske system i Norddjurs er godt på vej til at lovliggøre det solvarmeanlæg, som Vivild Varmeværk allerede har taget i brug.
Kommunens oprindelige godkendelse blev imidlertid annulleret af Planklagenævnet efter en klage fra en nabo til anlægget.
Herefter valgte kommunalbestyrelsen at begynde forfra på godkendelsesprocessen. Det skete ganske enkelt ved at lave en ny lokalplan samt kommuneplantillæg for området, hvor et teknisk anlæg som solfangeranlægget ved varmeværket vil være lovlig.

Vedtaget i udvalget

Den proces er nu så langt fremme, at Miljø- og Teknikmiljøudvalget har endelig vedtaget såvel lokalplan som kommuneplantillæg.
Begge planer har været ude i offenlighedsfase i henholdsvis fire og otte uger, uden der er kommet indsigelser.
5. december skal kommunalbestyrelsen foretage den endelige vedtagelse afbegge planer.
Herefter skal de to planer ud i endnu en fire ugers offentlighedsfase, hvor det er muligt at komme med indsigelse.
Niels Ole Birk (V), der er medlem af varmeværkets bestyrelse, deltog ikke i behandlingen af sagen.